Købsaftale for andelsbolig

Købsaftalen er det helt afgørende dokument i forbindelse med købet af en andelsbolig. Det er også den vigtigste del i enhver handel, da den binder både køber og sælger, når først aftalen er underskrevet.  I købsaftalen skal der samles alle de dokumenter der har været udarbejdet ved salgsprocessen af andelsboligen (eksempelvis salgsopstillingen), samt alle de vilkår som du og køber har aftalt.

Købsaftalen for en andelsbolighandel skal indholde oplysninger som: Kontantpris, udbetaling, overtagelsesdato, medfølgende løsøre og mange andre forhold. Desuden skal den være opdelt i to dele: Et afsnit med standardvilkår der indgår i stort set alle handler, og et afsnit med individuelle vilkår.

Vær opmærksom på at køber har muligheden for at fortryde handlen i op til seks dage efter aftalen er indgået og underskrevet, modsat du som sælger der ikke kan ike fortryde salget af andelsboligen. Hvis køber skulle gå hen og fortryde handlen, så har vedkommen til pligt at betale en procentdel af købesummen til dig.

Når nu du ikke kan fortryde handlen på samme måde som køber, når købsaftalen først er underskrevet – så er det essentielt at alle dokumenterne er i orden. Det kan derfor være en rigtig god idé at have en rådgiver med inde over til at kigge købsaftalen igennem, hvis der skulle opstå nogen tvivl undervejs.

Købsaftale - Sælg din andelsbolig